KONFERENCE
vIDENSFORMIDLING til BØRN OG UNGE
FREDAG D. 29. SEPTEMBER
KL. 9.30 - 15
FENNEBERGSALEN, STADSBIBLIOTEKET
BILLETTER A 650 KR.
TILMELDINGSFRIST D. 15. SEPT., KL. 12
Historieformidling til børn og unge kan se ud på mange måder. Den må gerne være sprællevende og relevant, ikke mindst historisk korrekt og samtidig give ekko i den samtid, vi lever i. Konferencens program søger ind i, hvordan vi skaber de bedste formidlingsmæssige forudsætninger for, at historien bliver løftet ud af fortiden og ind i samtiden, med børn og unge som målgruppe. Med mål om at inspirere til egen formidlingspraksis spørger vi: Hvordan griber vi historien an?
Konferencen er en del af Faglitterær Festival 2023.
Program
8.30- 9.30: Wake-up call. En faglitterær formidlingscase. Isbogen - Victor Boy Lindholm og Sebastian H. Mernild
Få en vitaminindsprøjtning af ny viden fra morgenstunden, gennem et af Fagliglitterær Festivals succesfulde formidlingsformater til gymnasieklasser. Programpunktet er ikke en del af det officielle konferenceprogram, og billetter bestilles via selvstændigt billetlink efter d. 15. august. Billetlink bliver sendt til alle konferencedeltagere.
9.30-10.00: Check in og morgenkaffe
10.00- 10.15: Velkommen v. projektleder for Faglitterær Festival Sophie Fuglesang
10.15-11.00: Asser Amdisen – Historiker og direktør af stiftelsen bag Georg Stage
Med udsigt fra 30 meters mastehøjde på skoleskibet Georg Stage, sætter Asser historien ind i det brede formidlingsperspektiv og giver sit bud på vigtigheden af historisk bevidsthed hos børn og unge og betydningen af historisk engagement.
11.00-11.45: Anders Falentin – Historiker og formidlingsudvikler
Anders udvikler historiemateriale for Alinea og kommer med sit bud på hvordan man skaber god historie-formidling i skolekontekst. Gennem byvandringer, podcasts og andre formidlingskoncepter, skaber Anders levende historieformidling, hvor den røde tråd til enhver tid er ekkoet af fortiden i nutiden.
11.45-12.30: Frokost
12.30-12.50: John Jensen – Historiker på FLUGT – Refugee Museum of Denmark
I 2022 åbnede FLUGT – Refugee Museum of Denmark i Oksbøl. Et museum viet til flugthistorie og tematikker fra fortid og nutid. John er historiker ved museet og giver et indblik i formidlingen af det multifacetterede genstandsfelt.
12.50-13.30: Line Jensen - Forfatter og illustrator, i samtale med historiker John Jensen
Bogen ’Helmut på flugt’ udkom samtidig med at FLUGT – Refugee Museum of Denmark åbnede. En billedfortælling der beskæftiger sig med en barsk og underformidlet del af danmarkshistorien. Hvordan formidler vi de svære historiske emner i genkendelige formater? Line og John vil i samtale fortælle om et fælles historieformidlingsprojekt, der er lige dele smukt, gør ondt og oplyser.
13.30-13.50 Kaffe
13.50-14.35: Olav Hesseldahl – initiativtager til GRUNDLOVSFESTEN
For mange børn og unge er grundloven en velbevaret hemmelighed og grundlovsdagen er en almindelig sommerdag i juni. Det vil initiativet GRUNDLOVSFESTEN lave om på. GRUNDLOVSFESTEN sætter ’demokrati’ på dagsordenen på landets skoler og kulturinstitutioner og gør begrebet ’demokratisk dannelse’ og ’demokratisk hukommelse’ konkret. Det hele med bogen fra 1849 i baghånden. Projektet er huset af Grundtvigs Forum og støttet af Nordea-fonden og TrygFonden.
14.35-15.00: Opsamling på dagens højdepunkter